Forløbet hos os
Køreuddannelsen må påbegyndes 3 måneder før du fylder 17. Du starter med teori, som foregår på hverdage kl. 19 - 21.15. Du skal til teori 9 gange og første aften får du en grundig information om hele forløbet. Efter 2 gange teori skal du på manøvrebane. Her lærer du at betjene pedaler, gear, rat og at orientere dig om omgivelserne. Når du skal på manøvrebane, bliver du hentet i Kerteminde, Munkebo eller Odense. Efter 3. gang teori skal du ud og køre i trafikken.
Her skal du minimum køre 16 lektioner på vejen. Efter 14. lektion på vejen skal du til teoriprøve, og det foregår i Odense. Før teoriprøven mødes vi til en times teori i teorilokalet, og her tjekker vi også, om alle har husket legitimation. Vi kører sammen til teoriprøven, og der er altid en kørelærer med. Sidst i forløbet skal du på KTA. (glatbane), og her henter vi også vores elever i Kerteminde, Munkebo eller Odense.